Hun er blot 17 år, men har allerede fået sin debut i Bambusa Kvindeligaen, og givet prøver på sit store talent og potentiale.
Kontrakten løber foreløbig frem til 2023, og stortalentet fra Ry er glad for, at der nu er styr på hendes fremtid for de kommende to sæsoner.
”Jeg er både stolt af- og glad for min kontraktforlængelse i HIH. Stolt fordi jeg synes HIH sportsligt er en klub med store ambitioner, stolte traditioner, et stærkt mandskab både på og udenfor banen, og enormt flotte resultater. Glad fordi jeg stortrives i klubben og på holdet, hvor jeg kan mærke en tryghed i de mennesker der er omkring mig, det gælder både i forhold til pigerne som er enormt søde og imødekommende, for trænerne, lederne og alle dem der står bag holdet”, lyder det fra Julie Scaglione i en pressemeddelelse.
Julie Scaglione var ikke med i den seneste kamp for Herning-Ikast mod København grundet ferie med familien i Caribien.