Midt i en hæsblæsende februar, med op til tre kampe om ugen, er der også fundet tid til at kigge frem mod den kommende sæson.
Nicolaj Nørager – bagspiller med næse for mål – og Lars Mousing – stregspiller med frygtløs fysik – stempler ind i den sorte trøjer til sommer.
Nicolaj Nørager var for en håndfuld sæsoner siden med til – som topscorer i 1. division – at spille TMS Ringsted op i ligaen.
Lars Mousing har gennem 12 år været en markant del af ligaen herhjemme for TTH Holstebro og Ribe-Esbjerg HH – med en enkelt afstikker på 2 år til fransk håndbold.