Oliver Sigurd Nielsen tegner en 3-årig kontrakt med SønderjyskE Herrehåndbold.
Oliver træner jævnligt med førsteholdstruppen i Broager Sparekasse Skansen. Han glæder sig nu til at blive en fast af truppen.
“Jeg er utrolig stolt og glad for at have skrevet kontrakt med SønderjyskE. Det er et kæmpe skulderklap, at klubben har vist, at de tror på mig. Jeg er meget taknemmelig for samarbejdet med HF Sønderborg og Sønderborg Talentakademi, som har givet mig nogle gode rammer, hvori jeg har kunnet udvikle mig. Jeg ser frem til tre gode år i SønderjyskE, hvor jeg i et godt træningsmiljø ser gode muligheder for at udvikle mig endnu mere som spiller, men også som person.” Siger Oliver Sigurd Nielsen.