23-årige Mads Zinndorff er ny mand i HC Odense`s trup til den kommende sæson.
Mads er vokset op i det sønderjyske. Vidar/Ulkebøl og Sønderjyske har været omdrejningspunktet for hans håndboldmæssige udvikling og har derefter haft et par år på senior i den tyske 3. bundesliga, hvorefter han kom til Fredericia HK’s 2. divisionshold. I Fredericia har han trænet fast med ligamandskabet.
Mads glæder sig til at starte i HC Odense:
”Jeg ser virkelig frem til at være med til at skabe et stærkt hold. HC Odense har et rigtig godt set-up”.
Mads er playmaker og siger selv:
”Jeg er lidt nørdet når det gælder angrebsåbninger, 7-6 osv.” og fortsætter:
”Jeg kommer ud af en sportsfamilie, så jeg er jo vant til at håndbolden er omdrejningspunktet hele tiden.”