Victor Kløve fik lørdag eftermiddag sin første ligakamp.
Lørdag spillede Aalborg Håndbold mod Mors-Thy Håndbold. For unge Victor Kløve med sine 196,5 cm og 98 kg gik en drengedrøm i opfyldelse.
Vi har i anledningen af hans debut spurgt hvordan det var at være i Gigantium. Hør hvad han har at sige om sin første optrædelse i Primo Tours Ligaen.
“Under opvarmningen er man totalt fokuseret, man føler sig virkelig som en del af en større enhed, og det er en mega fed følelse!” Fortæller Victor og fortsætter:
“Da jeg kom på banen føltes det som kulminationen på 4 års hårdt arbejde som mine ungdomsår i Aalborg har været. Men samtidig gav det et kæmpe boost til at arbejde endnu hårdere og udvikle mig endnu mere, så jeg forhåbentlig kan gøre mig fortjent til en større rolle og mere spilletid.”