Til sommer stopper Mads Thymann i Lemvig-Thyborøn Håndbold efter 6 sæsoner i den røde trøje.
Det har ikke været en nem beslutning at forlade Lemvig-Thyborøn Håndbold.
”Det er svært fordi klubben har betydet alt for mig. LTH har været min første og eneste klub i min seniorkarriere. Jeg er blevet taget fantastisk godt imod fra første gang jeg kom til klubben. LTH er min klub og det vil det også fremadrettet blive ved med at være – men tiden er inde til at prøve mig selv af i et nyt miljø.”
Mads Thymann vil se tilbage på en god tid med en masse glæder i Lemvig-Thyborøn Håndbold.
”Jeg vil se tilbage på en masse gode oplevelser i klubben, hvor specielt oprykningen til HTH Herreligaen og de vanvittige kampe i slutningerne af sæsonerne som nogle helt specielle minder. Jeg vil komme til at savne personerne i klubben og mine holdkammerater, men også ”det røde hjørne” står mit hjerte nært. De er fantastiske og har båret mig selv og holdet frem adskillige gange i mine mange år i klubben” Lyder det i en pressemeddelse fra LTH.