Fra sommeren 2022 skal Lucas Garsdal igen tørne ud for HØJ.
HØJ Elitehåndbold har nemlig sikret sig en 3-årig kontrakt med det unge stortalent.
Jeg er utrolig glad for kontrakten med HØJ Elite og ser frem til igen at skulle repræsentere klubben. Det er en klub, der har udviklet sig meget de seneste år, og som er i gang med en spændende proces, jeg rigtig gerne vil være en del af. Jeg håber og tror på, at jeg kan bidrage til, at klubben opnår en plads i Håndboldligaen og kan stabilisere sig der’’, fortæller Garsdal i en pressemeddelse.
Lucas Garsdal spillede ungdomshåndbold bl.a. i HØJ, hvorefter han tog på efterskolen i Oure og senere gymnasiet, som han afslutter til sommer. Garsdal har spillet 9 U-landsholdskampe og bl.a. vundet en OL Bronzemedalje med U-landsholdet. Han har haft debut på GOG’s ligahold, men har de seneste måneder måttet sidde på tilskuerpladserne, mens han genoptræner efter en knæskade.
Om fremtiden siger Lucas Garsdal selv ’’Jeg har haft nogle spændende snakke med Fredin om udsigten til min rolle i HØJ Elite, og jeg synes, det lyder som det perfekte match i forhold til, hvor jeg er i min udvikling. Kombinationen af et hold bestående af mange rutinerede spillere og gode talentfulde unge spillere, er jeg sikker på vil være med til at rykke mig en masse. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er og har været utrolig glad for min tid i GOG, og jeg drømmer om at udvikle mig nok til en dag at kunne vende tilbage i en større rolle’’.