Han har haft en god sæson på fløjen og er en favorit på tilskuerrækkerne. Nu får vi fornøjelsen af at se endnu mere til Rasmus Kier i TTH-trøjen.
Rasmus Kier og TTH Holstebro har nydt godt af samarbejdet, siden den karismatiske højrefløj kom til klubben i sommers. Derfor er partnerne blevet enige om at forlænge kontrakten yderligere en sæson, så man nu har papir på hinanden indtil sommeren 2023.