Rikke Hoffbeck skifter til Skanderborg Ligakvinder.
Når den nye sæson indledes, er det med et nyt ansigt på holdet i Skanderborg i form af Rikke Hoffbeck Petersen. Rikke kommer med stor selvtillid fra et par sæsoner i EH Aalborg, hvor hun i denne sæson har været den mest scorende venstrefløj i 1. Division.
Rikke skal sammen med Steinunn på venstrefløj danne et stærkt makkerpar der kan skærpe Skanderborgs kontrafase. Derudover kommer Rikke med en god power defensivt, og har en utrolig fin fornemmelse for at skubbe frem i banen.
“For mig har ligaen altid været den helt store drøm, så jeg glæder mig vildt meget til at starte op i Skanderborg til sommer. Skanderborg er en klub, der vægter et stærkt træningsmiljø og et godt social sammenhold, hvilket betyder rigtig meget for mig, så jeg er sikker på, vi bliver et godt match.” Fortæller Rikke til Handballtransfer.dk