Nicoline Olsen har forlænget sin kontrakt og tager endnu en sæson i den blå trøje.
Selvom dåbsattesten kun siger 24 år, er Nicoline Olsen en af holdets mest rutinerede spillere i Randers HK. Hun kom til klubben for to år siden, hvor hun i første omgang skulle i gear efter en lang skadespause. I gear er hun i den grad kommet, og i denne sæson har hun vist, at hun er klar til at gå forrest både på- og udenfor banen.
Til den kommende sæson siger holdet farvel til flere af de bærende spillere. Det bliver derfor et usædvanlig ungt, men meget talentfuldt hold, Nicoline Olsen skal være en del af.