Kim Sonne fra HC Erlangen hentes til Fredericia Håndbold med øjeblikkelig virkning.
Fredericia Håndboldklub har indgået en kontrakt med keeperen Kim Sonne-Hansen, der skifter fra Bundesliga-klubben HC Erlangen.
Grundet Emil Tellerups brækkede hånd og et tæt kampprogram i november og december har FHK afsøgt markedet efter en ny keeper.
Tidligere i karrieren har 30-årig Kim Sonne-Hansen spillet i blandt andet THW Kiel, GWD Minden og Ribe-Esbjerg.