Viborg HK har forlænget med Maria Fisker og Thilde Frandsen.
Maria Fisker trak første gang i den grønne trøje tilbage i 2007, og hun har aldrig lagt skjul på, at hendes hjerte er grønt. Hun er en af de spillere, der trods klubbens økonomiske udfordringer trofast og 100% loyalt har holdt ved sit ønske om at fortsætte sin karriere i Viborg. Hun har nu forlænget med yderligere 3 sæsoner.
Thilde Frandsen har ligeledes forlænget sin kontrakt med 3 sæsoner. Hendes håndboldopvækst er sket i HF Mors, inden hun skiftede til Viborg HK som U14-spiller.