Lukas Karlskov forlænger sin kontrakt med Fredericia HK.
Den 20-årige venstre fløj, Lukas Karlskov, har forlænget kontrakten med Fredericia Håndboldklub frem til sommeren 2024, og bliver i næste sæson en fast del af ligaholdet.
Karlskov har været på kontrakt i FHK i de seneste tre sæsoner, og det har kastet i alt 13 ligakampe af sig. I fremtiden kommer det til at blive til flere, da den unge fløjspiller fra den 1. juli rykker permanent op i ligatruppen efter i denne sæson at have spillet på 2. divisionsholdet og trænet med ligaholdet.
På ligaholdet vil Lukas Karlskov komme til at husere på fløjen sammen med Martin Bisgaard.