Christian Termansen udlejes til Skive fH for den kommende sæson.
Den 20-årige højreback var nærmest nødsaget til at se andre muligheder, da Aalborg Håndbold hentede højrebacken Jack Thurin. Det betyder nemlig at truppen har 3 højrebacks, Mads Hoxer, Martin Larsen og Jack Thurin.
Christian har ved flere lejligheder vist sig frem for Aalborg i ligaen, men han har også fået lov at snuse omkring Champions League. Han har i denne sommer været særdeles aktiv, da han var med det danske U21-landshold til VM-slutrunden i Tyskland og Grækenland. I mellemrunden præsterede han med stor træfsikkerhed at blive kåret til Man of the Match i 28-22-sejren over Bahrain. En turnering danskerne sluttede som nummer 5.