GOG har torsdag den 14. september valgt at opsige samarbejdet med træner Ian Marko Fog med øjeblikkelig virkning.
Beslutningen bunder i uenighed om den sportslige retning, og ønsket om en anderledes struktur på hverdagen i klubben, og i sagens natur ikke om resultaterne.
Trænerjobbet overtages i resten af sæsonen af assistenttræner Mikkel Voigt, der får selskab af Thomas Brandt Nyegaard, der tidligere har stået spidsen for GOGs førstehold og i en årrække har haft talrige poster i moderklubben. Derudover rykker direktør Kasper Jørgensen endnu tættere på holdet, og han bliver ligeledes en del af trænerteamet.
“Det ikke er optimalt at skifte træner midt i en sæson, men det er en konstellation, vi er trygge ved sportsligt og ledelsesmæssigt, og den giver tid til at finde den rette træner til GOG fra sommeren 2024.” Lyder det fra direktøren Kasper Jørgensen i en pressemeddelelse fra GOG.