U20-landsholdsspiller Mathias Kragh har skrevet under på en treårig kontrakt med Nordsjælland Håndbold.
I denne sæson huserer Mathias Kragh på venstre fløj for Nordsjælland Håndbolds U19-hold. Derudover har han flere ungdomslandskampe og en enkelt ungdomsslutrunde på cv’et, ligesom han er udtaget til DanskHåndbolds næste U20-landsholssamling.
Næste sæson skifter Mathias Kragh ungdomsligaen ud med herreligaen, når han tilslutter sig Nordsjælland Håndbolds ligahold. Og det tog ikke lang tid for det 19-årige lokale talent at sige ja til den chance, da muligheden bød sig.