Fremtiden på plads i Kvindeligaen
For en måneds siden meddelte Søren Tau at denne sæson var den sidste som spiller. Ifølge vores kilder har han fremtiden på plads efter sommerferien, hvor han har skrevet under som assistentræner for Ringkøbing Håndbold. Han skal erstatte Mathias Broløs som efter en sæson i Ringkøbing, tager videre til Aarhus United. Han skal være assistent for den nye cheftræner Jeppe Vestergaard, som kommer til fra Skanderborg. Søren Tau skal danne duo med Jesper Holmris, som har været i Ringkøbing siden 2019.