Ønsket om at give håndboldflagskibet i Sønderborg endnu mere lokal opmærksomhed og forankring i Sønderborg er baggrunden for, at en investorgruppe via et fælles holdingselskab pr. 1. juli 2024 overtager ejerskabet af Sønderjyske Herrehåndbold A/S.
Sønderjyske Herrehåndbold A/S har i mere end to år været drevet med en lokal forankret direktør i spidsen. Der er tilført flere lokale administrative ressourcer som administrationschef og egen salgskonsulent. Nu fortsætter herrehåndboldselskabet og Sønderjysk Elitesport hver for sig.
Sønderjyske Herrehåndbold A/S er godt i gang med at etablere sin egen administration, som fremadrettet selv skal stå for alle aktiviteter, fra sponsorater til administration m.m.