Emil La Cour genoptager karrieren på det fynske, hvor han oprindeligt er fra.
Faaborg ØH har hentet den teknisk dygtige venstrefløj. Emil La Cour står overfor sit store comeback til håndbold, efter han indstillede karrieren i TMS Ringsted.
Efter et længerevarende sygdomsforløb lavede han comeback i GOG, og sidenhen skiftede han faktisk på en 2-årig kontrakt til TMS Ringsted. Han kunne ikke holde til håndbold på eliteniveau, og valgte derfor, tilbage i oktober 2023, at trække stikket.
Det blev kun til otte kampe i TMS Ringsted – men nu laver den seje gut altså comeback i den blå trøje.
Faaborg ØH er netop rykket op i Danmarks anden bedste række – 1. Division.