Julie Scaglione forlænger sin aftale frem til sommeren 2027.
Det hele startede i Ry Håndbold, forældrene havde selv spillet og mente, at det skulle Julie Scaglione bestemt også prøve kræfter med. Det blev en god beslutning, for lige siden er det gået rigtig stærkt og meritterne taler for sig selv: Debut på Herning-Ikast Håndbolds førstehold som 16-årig, bedste venstre back til U17-slutrunden i 2021, bedste venstre back til U18-slutrunden i 2022, bedste venstre back til U19-slutrunden, A-landsholdsdebut som 17-årig, årets kvindelige talent i sæson 22/23 og vinder af European League i selv samme sæson med Ikast Håndbold.
Og fremtiden fortsætter i klubben på heden, hvor Julie Scaglione har forlænget sin aftale til 2027, en beslutning, der glæder både klubben og den 20-årige venstre back.
Som erfaret i sidste uge her på hjemmesiden, og vores Instagram-profil.
Julie Scaglione har stadig sin første kamp til gode i denne sæson, hvor en korsbåndsskade tilbage i januar har holdt hende væk fra håndbolden.