Handballtransfer erfarer: Andreas Haagen skifter til Ribe-Esbjerg fra sommer 2025.

Ifølge vores oplysninger er truppen netop blevet informeret på den nye målmand forud for næste sæson. Den unge målmand kender Marc Uhd særdeles godt, da han spiller i TMS Ringsted. Han ligger på 10. pladsen over bedste målmand i Herreligaen – med en total redningsprocent på 28,2% i snit pr kamp.

Til sommer runder Andreas to sæsoner i TMS Ringsted. Inden sine stærke præstationer i Danmark spillede han i franske Nancy, hvor han skiftede til efter et lejeophold i TM Tønder fra Ribe-Esbjerg. Et skifte til sommer vil derfor betyde et gensyn med en tidligere klub.

Hans håndboldrejse begyndte i barndomsklubben GOG. Han var også i Skanderborg, og et kort ophold i Ajax København.

Han er i dag håndboldmålmand fuldstændig som sin far Søren Haagen, der gennem tiden har spillet i både Flensborg og en række ligaklubber og opnået 79 kampe på det danske landshold. Andreas’ onkel er Jan Pytlick, der gennem mange år var træner for det danske kvindelandshold og dobbelt OL-guldvinder.

Hvem han skal ind og erstatte er endnu uvist, men både Agust Björgvinsson og Niklas Kraft har først udløb i 2026.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.