Den svenske højre back Linus Persson forlader GOG efter denne sæson for at fortsætte karrieren i portugisiske FC Porto. Den 31-årige svensker har spillet for GOG siden 2023, men skifter nu til nye udfordringer i FC Porto.

Linus Persson har en solid international karriere bag sig og var en del af det svenske landshold, der vandt EM i 2022. Han startede sin professionelle karriere i HK Malmö, hvor han spillede i otte sæsoner, inden han fortsatte i Frankrig hos US Ivry og senere Nantes. Her vandt han blandt andet en pokaltitel, en supercup og en ligacup.

I 2023 skiftede han til GOG, hvor han i sidste sæson var med til at vinde Santander Cuppen og Super Cuppen. I gårsdagens kamp mod Benfica bidrog han med fem scoringer i GOG’s 31-33 nederlag.

Nu venter et nyt kapitel i karrieren, når han fra næste sæson trækker i FC Portos blå-hvide trøje.

 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.