Det bliver et velkendt ansigt, som fra 1. juli 2025 overtager rollen som cheftræner for Fredericia Håndboldklubs kvinder i 1. division. Mikael Jensen vender tilbage til FHK, hvor han tidligere har været cheftræner frem til 2018, og tiltræder nu på en tre-årig aftale.

Som erfaret på vores instagram tråd:

Efter sin seneste periode i FHK har Mikael Jensen arbejdet som assistenttræner i ligaklubberne Horsens og senest fem sæsoner i Sønderjyske Kvindehåndbold, hvor han har samlet værdifuld erfaring på allerhøjeste niveau.

Fredericia Håndboldklub har klare ambitioner for fremtiden, hvor kvindeholdet skal fastholde sin position i 1. division og samtidig styrke talentudvikllingen på pigesiden. Målet er at skabe et stærkt træningsmiljø og en kultur, hvor egne talenter løbende udvikles og integreres i seniorholdet.

Med ansættelsen af Mikael Jensen stopper Peter Conrad som cheftræner efter gensidig aftale til sommer, efter én succesfuld sæson, hvor han trods skader sikrede holdet en andenplads og oprykning til 1. division, hvilket var målet inden sæsonstart.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.