Elvar Örn Jónsson forlader Skjern Håndbold til sommer.
Den islandske bagspiller kom fra Selfoss i sommeren 2019. Han står i indeværende sæson noteret for 68 mål i HT Herreligaen.
Hovedpersonen selv siger i en pressemeddelelse:
“Jeg har været meget tilfreds og glad for min tid i Skjern, og jeg vil kæmpe alt i mine resterende kampe for klubben. Den støtte som jeg har fået fra Skjern-tilhængerne og sponsorerne sætter jeg utrolig stor pris på, og håber at kunne gengælde det med en titel inden vi siger på gensyn.” Og fortsætter:
“Men jeg har besluttet at tage nye udfordringer op for den kommende sæson, og det betyder desværre et farvel for nu til Skjern.”
I morgen kan du følge Elvar Örn Jónsson, som deltager ved VM i Egypten. Island møder Norge kl. 18:00