Ribe-Esbjerg HH’s cheftræner, Lars Walther, stopper til sommer efter to sæsoner i klubben.
”Lars har fået tilbudt et spændende cheftrænerjob i Polen, som han ikke kunne sige nej til. Ribe-Esbjerg HH ønsker ikke at stå i vejen for denne mulighed og har derfor accepteret, at Lars kan blive frigjort fra sin aftale med REHH pr. 30. juni 2020. Vi ønsker Lars held og lykke i hans nye job og takker ham for hans indsats i REHH,” udtaler bestyrelsesformand Holger Refslund.
– Lars har fået tilbudt et spændende cheftrænerjob i Polen, som han ikke kunne sige nej til.
Lars Walther oplyser til TV2 Sport, at hans nye klub er Azoty-Pulawy, der aktuelt ligger nummer fire i den polske liga.