Olivia Simonsen forlænger med Herning-Ikast Håndbold.
Den unge stregspiller forlænger sin kontrakt med HIH til sommeren 2022.
Olivia Simonsen glæder sig over kontraktforlængelsen, der til en start sikrer hende en sæson mere i klubben.
“Jeg er glad for at være i HIH. Vi har et godt træningsmiljø, hvor jeg kan udvikle mig både håndboldmæssigt og personligt, og så synes jeg, at vi har et godt hold både på og udenfor banen, så jeg glæder mig til at fortsætte et år mere med nye udfordringer.”