Andreas Madsen er ny mand i HC Midtjylland.
Andreas Madsen skifter til HC Midtjylland på en 2-årig kontrakt. Han måler 2 meter og er topscorer for HC Odense, hvor han har spillet i de to seneste sæsoner. Han er en tovejsspiller, som har både finter og finurlige skud i sig.
Andreas har baggrund i både Fredericia og Ribe-Esbjerg Håndbold, men har også repræsenteret det danske ungdomslandshold.
Han udtaler i en pressemeddelelse:
“Jeg har haft et rigtigt godt ophold i HC Odense, men da HC Midtjylland henvendte sig, så var det en hurtig beslutning. Jeg kender mange af spillerne på holdet allerede og har jo fulgt klubben både i ligaen tidligere og også i de seneste 2 sæsoner, hvor vi har spillet mod hinanden.”