Julie Mathiesen Scaglione tegner kontrakt med Herning-Ikast Håndbold.
Den 17-årige bagspiller bliver en del af ligatruppen fra næste sæson. Den unge bagspiller går lige nu på ISI i Ikast. Til næste sæson skal hun være en del af Herning-Ikasts U19-hold, men også ligatruppen.
Julie Mathiesen Scaglione fortæller selv i en pressemeddelelse:
“Jeg har haft et meget spændende håndboldår i Ikast og på ISI, hvor jeg har oplevet et miljø, hvor ungdomsliv og håndbold liv hænger godt sammen. Der er i HIH en ramme, hvor jeg har kunnet udvikle mig håndboldmæssigt, men også personligt har jeg rykket mig rigtig meget. Pigerne, trænerne og klubben har taget utrolig godt imod mig og jeg har fra starten følt mig meget velkommen. Jeg har valgt at fortsætte i HIH, fordi jeg kan mærke, at det er det helt rigtige for mig.”
Hendes mor er tidligere landsholdsspiller, Lone Mathiesen.