40-årige Allan Heine som senest stod i spidsen for franske Nantes, han skifter nu til EH Aalborg.
Håndboldkvinderne i EH Aalborg skal have gamle kending som cheftræner. Allan Heine og EH Aalborg har indgået en aftale, som lyder på en 2-årig kontrakt.
Allan siger om sit skifte:
“Da jeg tilbage i 2012 forlod nordjysk håndbold havde jeg et klart ønske om at vende tilbage på et tidspunkt.” Og fortsætter sin tale til klubben:
“Det tidspunkt er nu kommet og jeg glæder mig meget til i fællesskab med alle i og omkring EH Aalborg at strukturere, organisere og udvikle kvindehåndbolden i Aalborg.”
Allan har tidligere været i den danske kvindeliga, hvor han stod i spidsen for Viborg HK og Ringkøbing Håndbold.