Karoline Lund har skrevet under på en 3-årig kontrakt.
Den norske venstreback spiller lige nu i Aker Topphåndball i Norge. Hun har tidligere spillet i Larvik HK, hvor hun spillede sammen med Maria Hjertner.
Den 21-årige bagspiller udtaler i en pressemeddelelse:
“Jeg er utrolig glad for, at jeg skal spille i København trøjen næste sæson. Det er en topklub med ambitioner og det glæder jeg mig til at blive en del af. København har en hurtig spillestil, hvor jeg tror min skudkræft kan tilføre endnu en dimension til spillet. Derudover ønsker jeg at bidrage med min fysik på 3. positionen i forsvaret. Jeg håber og tror på, at København Håndbold er det helt rigtige match i min udvikling som håndboldspiller og jeg er sikker på, at jeg kan lære en masse da holdet har rigtig mange dygtige spillere allerede. Jeg har allerede fået et godt indtryk af trænerne og de folk der findes rundt om holdet, så jeg er sikker på, at det bliver en spændende udfordring at komme til et nyt land og en ny liga. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af truppen til sommer.”