Anne Christine Bossen er ny målvogter hos Ringkøbing Håndbold for resten af sæsonen.
Den unge målvogter har flyttet sin spilletilladelse fra Herning-Ikast Ungdom til Ringkøbing Håndbold. Hun er en del af U19 ungdomslandsholdet og holder på nuværende tidspunkt formen ved lige hos Ringkøbing.
Anne Christine har udtalt til Handballtransfer.dk:
“Jeg er utrolig glad for at kunne få lov til at spille i Ringkøbing håndbold. Det giver mig mulighed for fortsat at træne og udvikle mig som håndboldspiller imens U19 liga er i nedlukning.
Jeg er blevet taget rigtig godt imod i Ringkøbing og deres miljø er super fedt.”