Caroline Rasmussen skifter til Skanderborg Håndbold på en 1-årig kontrakt.
Skanderborg Håndbold har hentet den hårdtskydende højreback i SønderjyskE, hun har skrevet under på en 1-årig kontrakt. Caroline kommer oprindeligt fra Sjælland, men har spillet 3 sæsoner i SønderjyskE Håndbold som spiller i 1. division.
Caroline Rasmussen fortæller selv om kontrakten:
“Jeg er stolt over at få muligheden for at trække den grønne trøje over hovedet til næste sæson og blive en del af holdet, klubben som helhed og alt det der er omkring. Det bliver et step op og jeg glæder mig helt vildt til de nye udfordringer.”
Caroline kommer til at spille i nr. 2 i Skanderborg.
Den 24-årige højreback har tidligere spillet i HØJ, Roskilde Håndbold, TMS Ringsted.