Nicolai Sommer stopper i HC Midtjylland, når sæson 2020-21 er ovre og ligger skoene på hylden.
Til sommer når han har kontraktudløb forlænges hans kontrakt ikke. Han vælger at ligge skoene på hylden, fordi kroppen ikke længere kan holde til det. Det skyldes en slem knæskade han aldrig rigtig er kommet sig over. Nicolai har gennem hele sin karriere været at finde på øverste hylde. Han har spillet for klubber i både herreligaen og 1. division.
Nicolai Sommer udtaler i en pressemeddelelse:
“Jeg har været glad for mine 2 år i HC Midtjylland, selvom jeg har været ude med en knæskade det meste af tiden. Det er en god klub med nogle dejlige mennesker, som vil klubben det bedste. Jeg er glad for, at jeg har været med på rejsen i 2 år, men nu er tiden også til at sige stop. Min krop kan ikke længere holde den belastning det kræver at spille på det niveau, og derfor jeg har taget den beslutning, at jeg ligger skoene på hylden efter denne sæson. Det har ikke været en nem beslutning, men når jeg ikke kan være med på 100% og bidrage med det, jeg gerne vil, ja så er det på tide at sige stop mens legen er god. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi som hold kan snuppe den 3. plads, der giver adgang til oprykningskampene, og så kan alt jo ske.”