25-årige Andreas Holst har sat sin underskrift på en aftale, der forlænger samarbejdet med yderligere tre år, så den nu løber frem til sommeren 2023.
Den hårdt skydende bagspiller er på vej tilbage fra en længerevarende skade, der ramte vores daværende topscorer tilbage i februar 2019.
Med indeværende sæson afsluttet før tid bliver det ikke til comeback i denne omgang. Direktør Jan Larsen glæder sig dog over, at der igen bliver mulighed for at se Andreas udfolde sine talenter i Aalborg-trøjen de kommende sæsoner.
“Jeg er rigtig glad for, at jeg er ved at være min skade kvit. Skadesforløbet har været langt, og det har været hårdt ikke at kunne bidrage på banen. Heldigvis er genoptræningen gået godt, og jeg kommer tilbage med nøjagtig de samme ambitioner som før. Jeg glæder mig til at kunne hjælpe mine holdkammerater, når vi igen skal ud og kæmpe med om mere metal til Aalborg Håndbold”, siger Andreas Holst.