Anders Zachariassen kom til skade fredag aften i kampen mod Ribe-Esbjerg på udebane.
I dag kom svaret på scanningen af Anders’ knæ. Det forreste korsbånd i højre knæ er ødelagt. Nu venter operation og 12 måneders genoptræning.
“Jeg havde håbet på et mirakel, selvom jeg allerede fredag vidste, at det nok var det. Nu står jeg foran en lang periode med genoptræning, hvor jeg ikke kan være med til at gennemføre den flotte sæson, vi er i gang med. Men jeg vil gøre alt for at komme sikkert og stærkt tilbage til drengene, så vi kan opnå flere store resultater sammen og vinde flere titler,” fortæller GOG-spilleren selv i en pressemeddelelse.