Fredericia Håndboldklub har den store glæde at meddele, at vores cheftræner Guðmundur Guðmundsson har forlænget sin kontrakt med klubben indtil 2027. Guðmundur oprindelige kontrakt løb til 2025, men med den nye aftale forlænger han sit engagement med yderligere to år.
Erfaret tidligere:
Den seneste sæson har været intet mindre end fantastisk for FHK. Med nøgleforstærkninger som Evgeni Pevnov og Sebastian Frandsen har vi løftet vores præstationer markant, hvilket førte til en imponerende andenplads i grundspillet. Dette sikrede os europæisk deltagelse med en garanteret plads i EHF European League, og vi søger nu om deltagelse i Champions League. I den kommende sæson forstærkes holdet yderligere med store og erfarne profiler.
Et af sæsonens højdepunkter var vores deltagelse i Santander Final4, hvor vi fik værdifuld erfaring. En 10-måls sejr over GOG i slutspillet var en anden milepæl. DM-semifinalerne mod Ribe-Esbjerg HH var intense, og det krævede tre kampe at sikre vores plads i finalen. Selvom vi ikke sluttede vores flotte sæson af med guldet i Aalborg, spillede vi op med nogen af verdens bedste, sikrede os sølvmedaljerne og byggede endnu et lag på i Fredericia. En udsolgt thansen Arena i finalekampene viste, hvor stærk opbakningen er fra vores fans, og vi er taknemmelige for den støtte, vi modtager. Det er den støtte og vores dedikerede spillere, der gør os stærkere.
Vi ser nu frem til den kommende sæson, hvor vi igen vil konkurrere på både nationalt og internationalt niveau. Med Guðmundur Guðmundsson og resten af trænerstaben på sidelinjen er vi overbeviste om, at vi vil fortsætte med at opnå store ting.