Pelle Boesen har skrevet under på en 1-årig aftale med ØIF Arendal.

19-årige Pelle Boesen skifter til norsk håndbold på sit første udlandseventyr. Han har tegnet en 1-årig kontrakt med ØIF Arendal.

ØIF Arendal ligger på nuværende tidspunkt nummer 3 i den bedste norske række.

Hvorfor valgte du at spille for Arendal i næste sæson?

– Jeg valgte at spille for Arendal, fordi jeg rigtigt gerne vil prøve mig af i den norske liga, samt at Arendal har god historie for udvikling af talenter med god træningskultur. Udover det, er Arendal en stor klub i Norge, som jeg vil være stolt af at komme til at spille for.” Lyder det til Handballtransfer.

Hvad glæder du dig mest til ved at komme til Norge og Arendal?

– Der er mange ting, som jeg glæder mig til. Først og fremmest glæder jeg mig til at, spille håndbold med min nye holdkammerater. Udover det, så er det første gang jeg skal flytte hjemmefra og jeg må være ærlig og sige, at jeg er en smule spændt på hvordan det kommer til at gå. Men jeg glæder mig helt vildt, og jeg er sikker på det bliver godt for mig, og forhåbentligt for klubben.” Afslutter Pelle Boesen i et interview med Handballtransfer.dk

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.