Foto: Handballtransfer.dk

HH Elite kan glæde sig over en markant forstærkning til den kommende sæson. Den talentfulde venstreback Thea Rasmussen har skrevet under på en aftale, der binder hende til klubben frem til sommeren 2027.

Erfaret i mandags:

Thea Rasmussen kommer til fra Silkeborg-Voel, hvor hun har udviklet sig til en profil i Kvindeligaen. Den 22-årige har markeret sig med stærke præstationer, blandt andet i slutspillet og Final4. Hun har desuden 46 U-landskampe på CV’et.

For Thea Rasmussen bliver skiftet til HH Elite en slags hjemkomst. Hun har tidligere været en del af klubbens ungdomshold. Hun er oprindeligt fra Fredericia og startede sin håndboldkarriere i Fredericia, før hun tog til Horsens HK og derefter videre til SHEA (Skanderborg Håndbold Elite Akademi) og Silkeborg-Voel.

Hun skal erstatte Mai Kragballe, der til sommer skifter den modsatte vej til Silkeborg-Voel. Kragballe er i øjeblikket ligaens topscorer med 175 mål, mens Thea Rasmussen har scoret 93 gange i sæsonen indtil videre.

 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.