EH AALBORG HENTER TALENTFULD HØJRE BACK.
Fra sommer skal den unge højreback Anna Hviid Bang tørne ud for EH Aalborgs ligakvinder. Anna har tidligere været en del af det danske ungdomslandshold og kommer fra en god sæson i GOG. Hun kommer til at give EH Aalborg et stort spillemæssigt løft.
Anna Bang siger selv om hendes aftale med EH Aalborg:
– Jeg ser frem til at blive en del af EH Aalborg til den kommende sæson. Jeg har valgt EH Aalborg, da jeg synes, at klubben og holdets ambitioner matcher mine egne. Jeg tror, at det er et hold og en klub, hvor jeg får mulighed for udvikle mig som seniorspiller og forhåbentlig også kan bidrage positivt til holdets første sæson i ligaen.” Lyder det i pressemeddelelsen fra EH Aalborg.