20-årige Emil Madsen har ophævet sin kontrakt med Skanderborg Håndbold inden det hele begyndte.
Emil Madsen skrev tidligere i sæsonen under på en 3-årig kontrakt med Skanderborg Håndbold. Den unge højre back spiller til dagligt hos GOG, som senest var i aktion i går mod Eurofarm Pelister i Makedonien.
Skanderborg Håndbold har i dag meldt ud, at han har ophævet sin 3-årig kontrakt. Det vakte en stor ærgrelse hos klubben, som skriver følgende i en pressemeddelelse:
“Vi havde set meget frem til et spændende samarbejde med Emil, hvor især Emils udvikling som spiller og person ville være i fokus. Derfor er det med stor ærgrelse vi kan konstatere at dette samarbejde alligevel ikke bliver aktuelt.”