København Håndbold adm. direktør Janni Møller Thomsen, stopper med øjeblikkelig virkning.
Grundet private forhold så er klubben og Janni Møller Thomsen blevet enig om, at hun fratræder sin kontrakt. Klubben meddeler, at hun forlader posten udramatisk og med en åben telefon til den kommende afløser. Hvis hun skulle vende tilbage, så er klubben også åben over for, at hun kan tiltræde en plads i bestyrelsen.
Janni Møller har været i klubben siden 2013, hvor hun blev hentet til klubben som kommunikationschef. I 2017 blev hun så annonceret som adm. direktør i klubben og har siden sat på posten.