Handballtransfer erfarer: Jonas Jepsen til HC Midtjylland med øjeblikkelig virkning.
Håndbolden har altid været omdrejningspunktet for Jonas, der kastede sin første bold i Mejdal-Halgård. Ifølge vores oplysninger skal den unge playmaker til HC Midtjylland med øjeblikkelig virkning. Han skal erstatte Magnus Kronborg, som allerede er skiftet til Rækker Mølle.
Læs også: Magnus Kronborg underskriver kontrakt med øjeblikkelig virkning
Han fik sin debut 13. november i 2021 for TTH, hvor han lavede 1 mål. I 2022 blev han kåret til “Årets Talent” i TTH Ungdom. Og underskrev sidenhen i marts 2023 en 1-årig kontrakt med TTH. Så det er gået rullende for det unge talent, og nu i 2024 erfarer vi ham videre til en masse spilletid i 1. Division.
Hans rolle i den igangværende sæson har primært været på klubbens 2. Divisionshold, som ligger i midten af tabellen. Han har ikke spillet for 2. Div holdet i hele januar måned, hvilket kunne bekræfte hans øjeblikkelige skifte til HCM.
Hans far, Henrik Jepsen kender mange måske – han er tidligere professionel målmand. Han gjorde særligt indtryk i Lemvig-Thyborøn, hvor han stod fra 2003-2013. Samtidig kom han på klubbens årti 2010’ernes hold.