Fredericia Håndboldklub er stolte af at kunne præsentere, at målmand Rasmus Storm har forlænget sin kontrakt, og venstre back Rasmus Qualmann Andersen har underskrevet en ny kontrakt med klubben.
Rasmus Storm har i denne sæson været på kontrakt med FHK og fortsætter yderligere en sæson. Trods for sin status som U19-spiller, har Rasmus Storm gjort en imponerende indsats og har været en vigtig del af ligaholdet. Hans præstationer har også inkluderet deltagelse i Champions League-kampe, hvor han har vist sit talent og potentiale.
Vores normale målvogterduo, Frandsen og Fries, har været ude på skift i år, og der har Storm været en uvurderlig erstatning. Han har også spillet en stor rolle i, at 2. divisions herre har vundet rækken.
Rasmus Qualmann Andersen fra vores U19-herrer har også underskrevet en etårig aftale med FHK.
Selvom Rasmus kun er første års U19-spiller, så har han spillet med i 2. division og har trænet med ligaholdet flere gange i denne sæson. Hans udvikling det seneste år har været imponerende, og vi ser frem til at følge hans gode udvikling i den kommende sæson, hvor han vil træne med ligaholdet én gang om ugen.
Rasmus er kendt for sin speed, gode teknik og fighterånd, og han har ambitioner om at nå langt med håndbolden. Han har spillet i FHK siden han var U10-spiller.
Fredericia Håndboldklub ser frem til at følge begge spilleres fortsatte udvikling og bidrag til klubbens succes.