Morten Olsen tager endnu en sæson i GOG.
GOG’s playmaker Morten Olsen skulle have stoppet den aktive karriere efter sæsonen for at blive træner i TMS Ringsted. Men nu er GOG og Olsen blevet enige om, at spillerkarrieren skal fortsætte i den gule trøje, og trænerkarrieren er udskudt et år.
I 2020 kom den danske landsholdsprofil Morten Olsen hjem til GOG efter en lang årrække i udlandet. Efter OL i 2021 stoppede han på landsholdet og til sommer var det meningen, at han skulle stoppe som spiller og blive træner i TMS Ringsted, der netop er rykket op i ligaen.
Men en fantastisk sæson for GOG-profilen Morten Olsen, hvor han blandt andet har vist international klasse i Champions League, har fået playmakeren til at genoverveje planerne.
Morten Olsen spillede også i GOG i starten af sin karriere. Fra 2003-2005. Han er dansk mester og dobbelt pokalmester med GOG. Med landsholdet har han vundet OL i 2016 og VM i 2019 og 2021.