23-årige Helena Elver fik den dårlige nyhed da hun vågnede efter operationen i mandags. Korsbåndsskadet for tredje gang, og mange måneder før et potentielt comeback.
Et uheld, der kom på et tidspunkt, hvor Odense-spilleren var tæt på at gøre comeback efter en anden alvorlig korsbåndsskade i det samme knæ, som hun har kæmpet med de seneste 10 måneder.
Helena Elver har nu sat ord på hendes tredje korsbåndsskade som fandt sted under en håndboldtræning i klubbe.
“23 år og tre korsbåndsskader. Det var ikke en god nyhed, jeg vågnede op til efter operationen. Jeg var så tæt på at være tilbage på banen, men endnu en gang rammer uheldet på det værst tænkelige tidspunkt, og jeg må igen igennem et langt genoptræningsforløb.”
“Jeg vil ikke give op. Der er stadig så meget mere, jeg vil opnå på banen, men lige nu er det også okay ikke at være okay. 2021 blev ikke mit år, men jeg håber, at 2022 kan blive det, og at tredje gang er lykkens gang.” Lyder det fra den unge playmaker som ikke ser sig slået ud af endnu en forfærdelig skade.