Jeppe Vestergaard skal stå i spidsen for AARHUS UNITED Elitehåndbold i de kommende sæsoner.
Det er med store forventninger, at AARHUS UNITED Elitehåndbold kan præsentere en ny cheftræner. Tidligere assistenttræner i AARHUS UNITED og nuværende cheftræner i Skanderborg Håndbold, Jeppe Vestergaard, overtager cheftrænerposten fra næste sæson (2024/2025). Aftalen mellem AARHUS UNITED og Jeppe Vestergaard gælder to sæsoner, men kan derudover forlænges yderligere en sæson.
Jeppe Vestergaard – trænerkarriere:
2019-2024: Cheftræner, Skanderborg Håndbold, Ligakvinder
2018-2019: Cheftræner, Hadsten Håndbold, 1. Division
2017-2018: Assistenttræner, AARHUS UNITED, Ligakvinder samt Cheftræner, U19 AARHUS UNITED
2015-2017: Assistenttræner, Randers HK, Ligakvinder
2013-2015: Assistenttræner, Skive FH, Ligakvinder samt Cheftræner, 2. Division kvinder