De sidste 4 år har BSH haft en rutineret svensker på målet i Johan Sjöstrand.

I aften spiller BSH mod Hjallerup i pokalen, og når haluret lyder efter 60 minutter, er det enden på Johan Sjöstrands flotte karriere. Johan Sjöstrand er 37 år gammel, og på grund af for mange skader i løbet af denne sæson og fordi kroppen ikke har det for godt, har han valgt at stoppe.

Johan Sjöstrand startede sin karriere i barndomsklubben HK Country og tog som 16-årig til IFK Skövde. Hans første udenlandske klub var SG Flensborg-Handewitt, hvor han kun var et år, inden han drog mod FC Barcelona. I 2012 kom han for første gang til Danmark, og her var det Aalborg Håndbold, hvor han var i et år, inden han tog til THW Kiel. I 2015 tog han til MT Melsungen, hvor han tilbragte 5 år, inden han tog mod BSH, hvor han nåede 4 år, hvor han det første år dannede duo med Kasper Larsen og de sidste 3 år med Mikkel Løvkvist. Kasper Larsen skal overtage hans plads i BSH efter sommerferien.

Johan Sjöstrand var en fast del af svenske landshold fra 2008 til 2015, hvor han nåede 96 landskampe og var med til at vinde OL-sølv i London i 2012. Johan Sjöstrand repræsenterede det svenske A-landshold 96 gange i hans karriere. Han vandt også U21 VM i 2007 med Sverige, hvor han blev kåret som den bedste målmand i turneringen, og han blev kåret som den bedste svenske spiller i 2010/2011-sæsonen.

Han har også titler i de forskellige lande, han nåede at være i. I Spanien nåede han at vinde LIGA ASOBAL 2 gange, og han vandt Champions League i 2011 med FC Barcelona. I 2013 vandt han det danske mesterskab med Aalborg Håndbold, mens han vandt Bundesligaen i 2014 og 2015 med THW Kiel.

HK Country (Ungdom)

IFK Skövde 2003-2009
SG Flensborg-Handewitt 2009-2010
FC Barcelona 2010-2012
Aalborg Handbold 2012-2013
THW Kiel 2013-2015
MT Melsungen 2015-2020
Bjerrinbro-Silkeborg 2020-2024

 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.