Jon Andersen stopper i SønderjyskE Herrehåndbold, når indeværende sæson er færdigspillet.
Den 24-årige højreback har gjort brug af en klausul i sin kontrakt, der gør, at han kan skifte til en udenlandsk klub. Det betyder at han derfor stopper i SønderjyskE et år før tid.
Jon Andersen siger selv om hans tid i SønderjyskE inden hans udenlandseventyr:
“Det har altid været min drøm at komme til udlandet, og det har jeg fået mulighed for til sommer. Derfor stopper jeg i SønderjyskE, når vi sammen har gjort denne sæson godt færdig. Jeg har haft en god tid i klubben, og jeg elsker at spille i Broager Sparekasse Skansen, og det vil betyde meget for mig at slutte godt af her, inden jeg åbner op for et nyt kapitel”, siger Jon Andersen.