Erik Thorsteinsen Toft skifter til KIF Kolding fra Mors-Thy Håndbold.
Efter en del skriverier i weekenden kan KIF nu officielt sige velkommen til Erik Toft. Han har skrevet under på en 2-årig kontrakt fra sommer.
Cheftræner Andreas Toudahl udtaler i en pressemeddelse fra KIF:
“Jeg er rigtig glad for at Erik har valgt KIF Kolding som det næste skridt i sin karriere. Erik er en kvalitetsspiller der har udviklet sig meget i de senere år. Udover de tydelige håndboldmæssige kvaliteter, har Erik nogen klare lederegenskaber, der kan være med til at løfte os yderligere.”