KIF Kolding har skrevet kontrakt med den svenske målvogter Josip Cavar, som kommer til klubben efter sin afsked med TTH Holstebro efter sidste sæson. Kontrakten med Josip Cavar gælder for den kommende sæson.
Keepertrio i Anton Hellberg, Emil Tellerup og nyankomne Josip Cavar. Josip hentes ind på baggrund af Emil, som desværre er skadesramt.
Josip Cavar er 30 år gammel og har stor erfaring fra den danske herreliga, hvor han har spillet de seneste fem sæsoner hos henholdsvis TTH Holstebro og Sønderjyske Herrehåndbold. Han har tidligere haft nogle imponerende sæsoner.
Josip Cavar træner med sine nye holdkammerater allerede fra i dag, og han kommer formentlig i aktion i mandagens testkamp mod Nærbø Håndball, som spilles klokken 20:30 i BIOCIRC Arena i Viborg. Der bliver altså med stor sandsynlighed mulighed for at se hans første minutter i aktion i KIF-trøjen.